← Matthew (26/28) → |
1. | Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple: |
2. | "I vide, at om to Dage er det Påske; så forrådes Menneskesønnen til at korsfæstes." |
3. | Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gård; han hed Kajfas. |
4. | Og de rådsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslå ham. |
5. | Men de sagde: "Ikke på Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket." |
6. | Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus, |
7. | kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med såre kostbar Salve, og hun udgød den på hans Hoved, medens han sad til Bords. |
8. | Men da Disciplene så det, bleve de vrede og sagde: "Hvortil denne Spilde? |
9. | Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige." |
10. | Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: "Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig. |
11. | Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid. |
12. | Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves. |
13. | Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse." |
14. | Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne |
15. | og sagde: "Hvad ville I give mig, så skal jeg forråde ham til eder?" Men de betalte ham tredive Sølvpenge". |
16. | Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forråde ham. |
17. | Men på den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: "Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Påskelammet?" |
18. | Men han sagde: "Går ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Påske med mine Disciple." |
19. | Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Påskelammet. |
20. | Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv. |
21. | Og medens de spiste, sagde han: "Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forråde mig." |
22. | Og de bleve såre bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: "Det er dog vel ikke mig, Herre?" |
23. | Men han svarede og sagde: "Den, som dyppede Hånden tillige med mig i Fadet, han vil forråde mig. |
24. | Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født." |
25. | Men Judas, som forrådte ham, svarede og sagde: "Det er dog vel ikke mig, Rabbi?" Han siger til ham: "Du har sagt det." |
26. | Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: "Tager, æder; dette er mit Legeme." |
27. | Og han tog en Kalk og takkede. gav dem den og sagde: "Drikker alle deraf; |
28. | thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse. |
29. | Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige." |
30. | Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. |
31. | Da siger Jesus til dem: "I skulle alle forarges på mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Hjordens Får skulle adspredes. |
32. | Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder til Galilæa." |
33. | Men Peter svarede og sagde til ham: "Om end alle ville forarges på dig, så vil jeg dog aldrig forarges." |
34. | Jesus sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange." |
35. | Peter siger til ham: "Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig." Ligeså sagde også alle Disciplene. |
36. | Da kommer Jesus med dem til en Gård, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: "Sætter eder her, medens jeg går derhen og beder." |
37. | Og han tog Peter og Zebedæus's to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes. |
38. | Da siger han til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger med mig!" |
39. | Og han gik lidt frem, faldt på sit Ansigt, bad og sagde: "Min Fader! er det muligt, da gå denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil." |
40. | Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: "Så kunde I da ikke våge een Time med mig! |
41. | Våger og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt." |
42. | Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: "Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gå mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!" |
43. | Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede. |
44. | Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord. |
45. | Da kommer han til Disciplene og siger til dem: "Sove I fremdeles og Hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder. |
46. | Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær." |
47. | Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste. |
48. | Men han, som forrådte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!" |
49. | Og han trådte straks hen til Jesus og sagde: "Hil være dig, Rabbi!" og kyssede ham. |
50. | Men Jesus sagde til ham: "Ven, hvorfor kommer du her?" Da trådte de til og lagde Hånd på Jesus og grebe ham. |
51. | Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Hånden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af. |
52. | Da siger Jesus til ham: "Stik dit Sværd igen på dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd. |
53. | Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle? |
54. | Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gå således til?" |
55. | I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: "I ere gåede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke. |
56. | Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes." Da forlode alle Disciplene ham og flyede. |
57. | Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede. |
58. | Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gård, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde få. |
59. | Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham. |
60. | Og de fandt intet, endskønt der trådte mange falske Vidner frem. Men til sidst trådte to frem og sagde: |
61. | "Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage." |
62. | Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: "Svarer du intet på, hvad disse vidne imod dig?" |
63. | Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: "Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn." |
64. | Jesus siger til ham: "Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Hånd og komme på Himmelens Skyer." |
65. | Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: "Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen. |
66. | Hvad tykkes eder?" Og de svarede og sagde: "Han er skyldig til Døden." |
67. | Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham på Kinden |
68. | og sagde: "Profeter os, Kristus, hvem var det, der slog dig?" |
69. | Men Peter sad udenfor i Gården; og en Pige kom hen til ham og sagde: "Også du var med Jesus Galilæeren." |
70. | Men han nægtede det i alles Påhør og sagde: "Jeg forstår ikke, hvad du siger." |
71. | Men da han gik ud i Portrummet, så en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: "Denne var med Jesus af Nazareth." |
72. | Og han nægtede det atter med en Ed: "Jeg kender ikke det Menneske." |
73. | Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: "Sandelig, også du er en af dem. dit Mål røber dig jo også." |
74. | Da begyndte han at forbande sig og sværge: "Jeg kender ikke det Menneske." Og straks galede Hanen. |
75. | Og Peter kom Jesu Ord i Hu at han havde sagt: "Førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange." Og han gik udenfor og græd bitterligt. |
← Matthew (26/28) → |