← Matthew (25/28) → |
1. | Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde. |
2. | Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge. |
3. | Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig. |
4. | Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper. |
5. | Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov. |
6. | Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i Møde! |
7. | Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand. |
8. | Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes. |
9. | Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv! |
10. | Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket. |
11. | Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os! |
12. | Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke. |
13. | Våger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen. |
14. | Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte på sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom; |
15. | og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands. |
16. | Men den, som havde fået de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter |
17. | Ligeså vandt også den, som havde fået de to Talenter,andre to. |
18. | Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge. |
19. | Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem. |
20. | Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter. |
21. | Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres Glæde! |
22. | Da kom også han frem, som havde fået de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter. |
23. | Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres glæde! |
24. | Men også han, som havde fået den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en hård Mand, som høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte; |
25. | og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er. |
26. | Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte; |
27. | derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med Rente. |
28. | Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter. |
29. | Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. |
30. | Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel. |
31. | Men når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone. |
32. | Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Fårene fra Bukkene. |
33. | Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre. |
34. | Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse. |
35. | Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder; |
36. | jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig. |
37. | Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke? |
38. | Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig? |
39. | Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig? |
40. | Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig. |
41. | Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. |
42. | Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke; |
43. | jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke. |
44. | Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke? |
45. | Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig. |
46. | Og disse skulle gå bort til evig Straf, men de retfærdige til evigt Liv." |
← Matthew (25/28) → |