← Matthew (20/28) → |
1. | Thi Himmeriges Rige ligner en Husbond, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingård. |
2. | Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingård. |
3. | Og han gik ud ved den tredje Time og så andre stå ledige på Torvet, |
4. | og han sagde til dem: Går også I hen i Vingården, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen. |
5. | Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligeså. |
6. | Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre stående der, og han siger til dem: Hvorfor stå I her ledige hele Dagen? |
7. | De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Går også I hen i Vingården! |
8. | Men da det var blevet Aften, siger Vingårdens Herre til sin Foged: Kald på Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første! |
9. | Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar. |
10. | Men da de første kom, mente de, at de skulde få mere; og også de fik hver en Denar. |
11. | Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde: |
12. | Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have båret Dagens Byrde og Hede. |
13. | Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar? |
14. | Tag dit og gå! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig. |
15. | Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit Øje ondt, fordi jeg er god? |
16. | Således skulle de sidste blive de første, og de første de sidste; thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte." |
17. | Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem på Vejen: |
18. | "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham til Døden |
19. | og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfæstes; og på den tredje Dag skal han opstå." |
20. | Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget. |
21. | Men han sagde til hende: "Hvad vil du?" Hun siger til ham: "Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side." |
22. | Men Jesus svarede og sagde: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?" De sige til ham: "Det kunne vi." |
23. | Han siger til dem: "Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader." |
24. | Og da de ti hørte dette, bleve de vrede på de to Brødre. |
25. | Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem. |
26. | Således skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener; |
27. | og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl. |
28. | Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange." |
29. | Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham. |
30. | Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, råbte de og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!" |
31. | Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de råbte endnu stærkere og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!" |
32. | Og Jesus stod stille og kaldte på dem og sagde: "Hvad ville I, at jeg skal gøre for eder?" |
33. | De sige til ham: "Herre! at vore Øjne måtte oplades." |
34. | Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham. |
← Matthew (20/28) → |