← Jonah (3/4) → |
1. | Men HERRENs Ord kom for anden gang til Jonas således: |
2. | "Stå op og gå til Nineve, den store Stad, og udråb over den, hvad jeg tilsiger dig!" |
3. | Så stod Jonas op og gik til Nineve efter HERRENs Ord. Men Nineve var selv for Gud en stor By, tre Dagsrejser stor. |
4. | Da nu Jonas var gået den første dagsrejse ind i Byen, råbte han: "Om fyrretyve Dage skal Nineve styrtes i Grus!" |
5. | Da troede Folkene i Nineve på Gud, og de udråbte en Faste og klædte sig i Sæk, både store og små; |
6. | og da Sagen kom Nineves Konge for Øre, stod han op fra sin Trone, tog Kappen af, klædte sig i Sæk og satte sig i Støvet, |
7. | og han lod udråbe i Nineve: "Kongen og hans Stormænd gør vitterligt: Hverken Folk eller Fæ, Hornkvæg eller Småkvæg, må nyde noget, græsse eller drikke Vand; |
8. | men Folk og Fæ skal klædes i Sæk og opløfte et vældigt Skrig til Gud og omvende sig, hver fra sin onde Vej og den Uret, som hænger ved deres Hænder. |
9. | Måske vil Gud da angre og holde sin glødende Vrede tilbage, så vi ikke omkommer." |
10. | Da Gud så, hvad de gjorde, hvorledes de omvendte sig fra deres onde Vej, angrede han den Ulykke, han havde truet med at føre over dem, og gjorde ikke Alvor deraf. |
← Jonah (3/4) → |