← Jonah (2/4) → |
1. | Da bad Jonas i Fiskens Bug til HERREN sin Gud |
2. | og sagde: Jeg råbte i Nøden til HERREN, og han svarede mig; jeg skreg fra Dødsrigets Skød, og du hørte min Røst. |
3. | Du kasted mig i Dybet midt i Havet, Strømmen omgav mig; alle dine Brændinger og Bølger skyllede over mig. |
4. | Jeg tænkte: "Bort er jeg stødt fra dine Øjne, aldrig mer skal jeg skue dit hellige Tempel." |
5. | Vandene trued min Sjæl, Dybet omgav mig, Tang var viklet om mit Hoved; til Bjergenes Rødder |
6. | steg jeg ned, til Jordens Slåer, de evige Grundvolde; da drog du mit Liv op af Graven, HERRE min Gud. |
7. | Da min Sjæl vansmægtede i mig, kom jeg HERREN i Hu, og min Bøn steg op til dig i dit hellige Tempel. |
8. | De, der dyrker det tomme Gøgl, lader Gudsfrygt fare; |
9. | men jeg vil bringe dig Ofre med Lovsangs Toner og indfri de Løfter, jeg gav. Hos HERREN er Frelse. |
10. | Så talede HERREN til Fisken, og den spyede Jonas ud på det tørre Land. |
← Jonah (2/4) → |