John (1/21) → |
1. | I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. |
2. | Dette var i Begyndelsen hos Gud. |
3. | Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er. |
4. | I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys. |
5. | Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke. |
6. | Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes. |
7. | Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham. |
8. | Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset. |
9. | Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden. |
10. | Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke. |
11. | Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham. |
12. | Men så mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro på hans Navn; |
13. | hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud. |
14. | Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi så hans Herlighed, en Herlighed, som en enbåren Søn har den fra sin Fader, fuld af Nåde og Sandhed. |
15. | Johannes vidner om ham og råber og siger: "Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var før mig." |
16. | Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Nåde over Nåde. |
17. | Thi Loven blev given ved Moses; Nåden og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus. |
18. | Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbårne Søn, som er i Faderens Skød, han har kundgjort ham. |
19. | Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jøderne sendte Præster og Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde spørge ham: "Hvem er du?" |
20. | Og han bekendte og nægtede ikke, og han bekendte: "Jeg er ikke Kristus." |
21. | Og de spurgte ham: "Hvad da? Er du Elias?" Han siger: "Det er jeg ikke." "Er du Profeten?" Og han svarede: "Nej." |
22. | Da sagde de til ham: "Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?" |
23. | Han sagde: "Jeg er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Jævner Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt." |
24. | Og de vare udsendte fra Farisæerne, |
25. | og de spurgte ham og sagde til ham: "Hvorfor døber du da, dersom du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?" |
26. | Johannes svarede dem og sagde: "Jeg døber med Vand; midt iblandt eder står den, I ikke kende, |
27. | han som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse." |
28. | Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte. |
29. | Den næste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: "Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd! |
30. | Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er kommen foran mig; thi han var før mig. |
31. | Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde åbenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand." |
32. | Og Johannes vidnede og sagde: "Jeg har set Ånden dale ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham. |
33. | Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med Vand, han sagde til mig: Den, som du ser Ånden dale ned over og blive over, han er den, som døber med den Helligånd. |
34. | Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Søn." |
35. | Den næste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple. |
36. | Og idet han så på Jesus,som gik der,siger han: "Se det Guds Lam!" |
37. | Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus. |
38. | Men Jesus vendte sig om, og da han så dem følge sig, siger han til dem: "Hvad søge I efter?" Men de sagde til ham: "Rabbi! (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?" |
39. | Han siger til dem: "Kommer og ser!" De kom da og så, hvor han opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den Tiende Time. |
40. | Den ene af de to, som havde hørt Johannes's Ord og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder. |
41. | Denne finder først sin egen Broder Simon og siger til ham: "Vi have fundet Messias" (hvilket er udlagt: Kristus). |
42. | Og han førte ham til Jesus. Jesus så på ham og sagde: "Du er Simon, Johannes's Søn; du skal hedde Kefas" (det er udlagt: Petrus). |
43. | Den næste Dag vilde han drage derfra til Galilæa; og han finder Filip. Og Jesus siger til ham: "Følg mig!" |
44. | Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas's og Peters By. |
45. | Filip finder Nathanael og siger til ham: "Vi have fundet ham, hvem Moses i Loven og ligeså Profeterne have skrevet om, Jesus, Josefs Søn, fra Nazareth." |
46. | Og Nathanael sagde til ham: "Kan noget godt være fra Nazareth?" Filip siger til ham: "Kom og se!" |
47. | Jesus så Nathanael komme til sig, og han siger om ham: "Se, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig." |
48. | Nathanael siger til ham: "Hvorfra kender du mig?" Jesus svarede og sagde til ham: "Førend Filip kaldte dig, så jeg dig, medens du var under Figentræet." |
49. | Nathanael svarede ham: "Rabbi! du er Guds Søn, du er Israels Konge." |
50. | Jesus svarede og sagde til ham: "Tror du, fordi jeg sagde dig, at jeg så dig under Figentræet? Du skal se større Ting end disse." |
51. | Og han siger til ham: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle fra nu af se Himmelen åbnet og Guds Engle stige op og stige ned over Menneskesønnen." |
John (1/21) → |