← Job (41/42) → |
1. | Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre? |
2. | Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber? |
3. | Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord? |
4. | Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt? |
5. | Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn? |
6. | Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne? |
7. | Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved? |
8. | Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer. |
9. | Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der. |
10. | Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den? |
11. | Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen? |
12. | Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt. |
13. | Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser? |
14. | Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel. |
15. | Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten; |
16. | de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem; |
17. | de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre. |
18. | Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne. |
19. | Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem. |
20. | Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel. |
21. | Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab. |
22. | Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den. |
23. | Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke; |
24. | fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten. |
25. | Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk. |
26. | Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil. |
27. | Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ; |
28. | Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den, |
29. | Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd. |
30. | På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens; |
31. | Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden; |
32. | bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår. |
33. | Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte. |
34. | Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr. |
← Job (41/42) → |