| ← Job (40/42) → |
| 1. | Og HERREN svarede Job og sagde: |
| 2. | Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpå! |
| 3. | Da svarede Job HERREN og sagde: |
| 4. | Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund! |
| 5. | Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer! |
| 6. | Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde: |
| 7. | "Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig! |
| 8. | Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for af du selv kan få Ret? |
| 9. | Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han? |
| 10. | Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed! |
| 11. | Udgyd din Vredes Strømme, slå de stolte ned med et Blik, |
| 12. | bøj med et Blik de stolte og knus på Stedet de gudløse, |
| 13. | skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Åsyn i Skjulet! |
| 14. | Så vil jeg også love dig for Sejren, din højre har vundet. |
| 15. | Se Nilhesten! Den har jeg skabt såvel som dig. Som Oksen æder den Græs. |
| 16. | Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler! |
| 17. | Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen; |
| 18. | dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern. |
| 19. | Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre; |
| 20. | thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads. |
| 21. | Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør; |
| 22. | Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn. |
| 23. | Den taber ej Modet, når Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab. |
| 24. | Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude? |
| ← Job (40/42) → |