| ← Job (39/42) → |
| 1. | Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer, |
| 2. | tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder? |
| 3. | De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet, |
| 4. | Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen. |
| 5. | Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb, |
| 6. | som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig? |
| 7. | Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden; |
| 8. | det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op. |
| 9. | Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten? |
| 10. | Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig? |
| 11. | Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst? |
| 12. | Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen? |
| 13. | Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun, |
| 14. | siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet, |
| 15. | tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder? |
| 16. | Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke. |
| 17. | Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt. |
| 18. | Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter. |
| 19. | Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke |
| 20. | og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel. |
| 21. | Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde; |
| 22. | den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet; |
| 23. | Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker; |
| 24. | den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder; |
| 25. | et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb. |
| 26. | Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden? |
| 27. | Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede? |
| 28. | Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg; |
| 29. | den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne. |
| 30. | Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den! |
| ← Job (39/42) → |