| ← Job (38/42) → |
| 1. | Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde: |
| 2. | "Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening? |
| 3. | Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig! |
| 4. | Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt! |
| 5. | Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover? |
| 6. | Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten, |
| 7. | mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde? |
| 8. | Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød, |
| 9. | dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb, |
| 10. | dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre |
| 11. | og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!" |
| 12. | Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted, |
| 13. | så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort, |
| 14. | så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning? |
| 15. | De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust. |
| 16. | Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund? |
| 17. | Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte? |
| 18. | Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er! |
| 19. | Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme, |
| 20. | så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig? |
| 21. | Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort! |
| 22. | Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes, |
| 23. | den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag? |
| 24. | Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden? |
| 25. | Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej |
| 26. | for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor, |
| 27. | for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen? |
| 28. | Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber? |
| 29. | Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim? |
| 30. | Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen. |
| 31. | Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker? |
| 32. | Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger? |
| 33. | Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden? |
| 34. | Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig? |
| 35. | Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!" |
| 36. | Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt? |
| 37. | Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om, |
| 38. | når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen? |
| 39. | Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger, |
| 40. | når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat? |
| 41. | Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde? |
| ← Job (38/42) → |