| ← Job (35/42) → |
| 1. | Og Elihu tog til Orde og sagde: |
| 2. | "Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud, |
| 3. | at du siger: "Hvad båder det mig, hvad hjælper det mig, at jeg ikke synder?" |
| 4. | Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner: |
| 5. | Løft dit Blik imod Himlen og se, læg Mærke til Skyerne, hvor højt de, er over dig! |
| 6. | Hvis du synder, hvad skader du ham? Er din Brøde svar, hvad gør det da ham? |
| 7. | Er du retfærdig, hvad gavner du ham, hvad mon han får af din Hånd? |
| 8. | Du Menneske, dig vedkommer din Gudløshed, dig, et Menneskebarn, din Retfærd! |
| 9. | Man skriger over den megen Vold, råber om Hjælp mod de mægtiges Arm, |
| 10. | men siger ej: "Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om Natten, |
| 11. | lærer os mer end Jordens Dyr, gør os vise fremfor Himlens Fugle?" |
| 12. | Der råber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod; |
| 13. | til visse, Gud hører ej tomme Ord, den Almægtige ænser dem ikke, |
| 14. | endsige din Påstand om ikke at se ham! Vær stille for hans Åsyn og bi på ham! |
| 15. | Men nu, da hans Vrede ej bringer Straf og han ikke bekymrer sig stort om Synd, |
| 16. | så oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord. |
| ← Job (35/42) → |