← Job (33/42) → |
1. | Men hør nu Job, på min Tale og lyt til alle mine Ord! |
2. | Se, jeg har åbnet min Mund, min Tunge taler i Ganen; |
3. | mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale. |
4. | Guds Ånd har skabt mig, den Almægtiges Ånde har givet mig Liv. |
5. | Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem! |
6. | Se, jeg er din Lige for Gud, også jeg er taget af Ler; |
7. | Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Hånd skal ej ligge tyngende på dig. |
8. | Dog, det har du sagt i mit Påhør, jeg hørte så lydende Ord: |
9. | "Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld; |
10. | men han søger Påskud imod mig, regner mig for sin Fjende; |
11. | han lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje." |
12. | Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket. |
13. | Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer på dine Ord? |
14. | Thi på een Måde taler Gud, ja på to, men man ænser det ikke: |
15. | I Drømme, i natligt Syn, når Dvale falder på Mennesker, når de slumrende hviler på Lejet; |
16. | da åbner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder |
17. | for at få Mennessket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden, |
18. | holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Våbendød. |
19. | Eller han revses med Smerter på Lejet, uafbrudt sfår der Hamp i hans Ben; |
20. | Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad |
21. | hans Kød svinder hen, så det ikke ses, hans Knogler, som før ikke sås, bliver blottet; |
22. | hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter. |
23. | Hvis da en Engel er på hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt, |
24. | og den viser ham Nåde og siger: "Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg fået!" |
25. | da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom. |
26. | Han beder til Gud, og han er ham nådig, han skuer med Jubel hans Åsyn, fortæller Mennesker om sin Frelse. |
27. | Han synger det ud for Folk: "Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt! |
28. | Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!" |
29. | Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket |
30. | for at redde hans Sjæl fra Graven, så han skuer Livets Lys! |
31. | Lyt til og hør mig, Job, ti stille, så jeg kan tale! |
32. | Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret; |
33. | hvis ikke, så høre du på mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom! |
← Job (33/42) → |