← Job (32/42) → |
1. | Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne, |
2. | blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. På Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud, |
3. | og på hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig. |
4. | Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han; |
5. | men da han så, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op; |
6. | og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden; |
7. | jeg tænkte: "Lad Alderen tale og Årenes Mængde kundgøre Visdom!" |
8. | Dog Ånden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Ånde giver dem Indsigt; |
9. | de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er; |
10. | derfor siger jeg: Hør mig, lad også mig komme frem med min Viden! |
11. | Jeg biede på, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord; |
12. | jeg agtede nøje på eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar på hans Ord. |
13. | Sig nu ikke: "Vi stødte på Visdom, Gud må fælde ham, ikke et Menneske!" |
14. | Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham. |
15. | De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op. |
16. | Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et Ord? |
17. | Også jeg vil svare min Del, også jeg vil frem med min Viden! |
18. | Thi jeg er fuld af Ord, Ånden i mit Bryst trænger på; |
19. | som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges; |
20. | tale vil jeg for at få Luft, åbne mine Læber og svare. |
21. | Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen; |
22. | thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort! |
← Job (32/42) → |