| ← Job (26/42) → |
| 1. | Så tog Job til Orde og svarede: |
| 2. | "Hvor har du dog hjulpet ham, den afmægtige, støttet den kraftløse Arm! |
| 3. | Hvor har du dog rådet ham, den uvise, kundgjort en Fylde af Visdom! |
| 4. | Hvem hjalp dig med at få Ordene frem, hvis Ånd mon der talte af dig? |
| 5. | Skyggerne skælver af Angst, de, som bor under Vandene; |
| 6. | blottet er Dødsriget for ham, Afgrunden uden Dække. |
| 7. | Han udspænder Norden over det tomme, ophænger Jorden på intet; |
| 8. | Vandet binder han i sine Skyer, og Skylaget brister ikke derunder; |
| 9. | han fæstner sin Trones Hjørner og breder sit Skylag derover; |
| 10. | han drog en Kreds over Vandene, der, hvor Lys og Mørke skilles. |
| 11. | Himlens Støtter vakler, de gribes af Angst ved hans Trusel; |
| 12. | med Vælde bragte han Havet til Ro og knuste Rahab med Kløgt; |
| 13. | ved hans Ånde klarede Himlen op hans Hånd gennembored den flygtende Slange. |
| 14. | Se, det er kun Omridset af hans Vej, hvad hører vi andet end Hvisken? Hans Vældes Torden, hvo fatter vel den? |
| ← Job (26/42) → |