←  Job (23/42)  →

---

1.

Så tog Job til Orde og svarede:

2.

"Også i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Hånd på mit Suk!

3.

Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg nå hans Trone!

4.

Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,

5.

vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!

6.

Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han på mig;

7.

da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.

8.

Men går jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;

9.

jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.

10.

Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld går jeg frem af hans Prøve.

11.

Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,

12.

fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.

13.

Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attrår.

14.

Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.

15.

Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.

16.

Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;

17.

thi jeg går til i Mørket, mit Åsyn dækkes af Mulm.

---

←  Job (23/42)  →