←  Job (18/42)  →

---

1.

Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

2.

"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

3.

Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?

4.

Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

5.

Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;

6.

Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;

7.

hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;

8.

thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,

9.

Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;

10.

Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;

11.

Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:

12.

Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:

13.

Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;

14.

han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;

15.

i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;

16.

nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;

17.

hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;

18.

man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

19.

i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;

20.

de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.

21.

Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!

---

←  Job (18/42)  →