← Isaiah (32/66) → |
1. | Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret, |
2. | hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække i Ørk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land. |
3. | De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skal lytte; |
4. | letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent. |
5. | Dåren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken. |
6. | Thi Dåren taler kun Dårskab, hans Hjerte udtænker Uret for at øve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultne være tom og den tørstige mangle Vand. |
7. | Skalkens Midler er onde, han oplægger lumske Råd for at ødelægge arme med Løgn, skønt Fattigmand godtgør sin Ret. |
8. | Men den ædle har ædelt for og står fast i, hvad ædelt er. |
9. | Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt til min Tale! |
10. | Om År og Dag skal I trygge skælve, thi med Vinhøst er det ude, der kommer ej Frugthøst. |
11. | Bæv, I sorgløse, skælv, I trygge, klæd jer af og blot jer, bind Sæk om Lænd; |
12. | slå jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke, |
13. | mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By! |
14. | Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Tårnet en Grushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde - |
15. | til Ånd fra det høje udgydes over os. Da bliver Ørkenen til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov. |
16. | Ret fæster Bo i Ørkenen, i Frugthaven dvæler Retfærd; |
17. | Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt. |
18. | Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner. |
19. | Skoven styrter helt, Byen bøjes dybt. |
20. | Salige I, som sår ved alle Vande, lader Okse og Æsel frit løbe om! |
← Isaiah (32/66) → |