← Isaiah (24/66) → |
1. | Se, HERREN gør Jorden tom og øde og vender op og ned på dens Overflade, han spreder dens Beboere; |
2. | det går Lægfolk som Præst, Træl som Herre, Trælkvinde som Frue, Køber som Sælger, Långiver som Låntager, Ågerkarl som Skyldner. |
3. | Jorden tømmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har talet dette Ord. |
4. | Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jordens Højder sygner hen. |
5. | Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krænked de, overtrådte Budet, brød den evige Pagt. |
6. | Derfor fortærer Forbandelse Jorden, og bøde må de, som bor der. Derfor svides Jordens Beboere bort, kun få af de dødelige levnes. |
7. | Druesaften sørger, Vinranken sygner alle de hjertensglade sukker; |
8. | Håndpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hørt op, endt er Citrens Klang. |
9. | De drikker ej Vin under Sang, besk smager den stærke Drik. |
10. | Den øde Stad ligger nedbrudt, stængt er hver Boligs Indgang. |
11. | Man jamrer over Vinen på Gaden, bort er al Glæde svundet; landflygtig er Landets Fryd. |
12. | I Byen er Øde tilbage, og Porten er hugget i Splinter. |
13. | Thi på Jorden midt iblandt Folkene går det, som når Olietræets Frugt slås ned, som ved Efterslæt, når Vinen er høstet: |
14. | Disse opløfter Røsten, jubler over HERRENs Storhed, råber fra Vesten: |
15. | "Derfor skal I ære HERREN i Østen, på Havets Strande HERRENs, Israels Guds, Navn!" |
16. | Fra Jordens Grænse hører vi Lovsange: "Hil den retfærdige!" Men jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmænd raner, Ransmænd raner Ran, |
17. | Gru og Grav og Garn over dig, som bor på Jorden! |
18. | Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der når op af Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil åbnes, og Jordens Grundvolde vakler. |
19. | Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jorden skælver og skælver; |
20. | Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte; tungt ligger dens Brøde på den, den segner og rejser sig ikke. |
21. | På hin Dag hjemsøger HERREN Himlens Hær i Himlen og Jordens Konger på Jorden. |
22. | De slæbes i Fængsel som Fanger, holdes under Lås og Lukke og straffes lang Tid efter. |
23. | Månen blues og Solen skæmmes, thi Hærskarers HERRE viser, han er Konge på Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans Ældstes Øjne er Herlighed. |
← Isaiah (24/66) → |