← Hosea (8/14) → |
1. | Sæt hornet for din mund, som en ørn over Herrens Hus! fordi de brød min Pagt og overtrådte min Lov. |
2. | De råber til mig: "Min Gud! Vi, Israel, kender dig." |
3. | Israel vragede Lykken, lad så Fjenden forfølge dem. |
4. | De kårer sig Drot uden mig, uden mit Vidende Fyrster. Af deres Sølv og Guld lavede de sig Gudebilleder til egen Undergang. |
5. | Modbydelig er din kalv, Samaria; min Vrede luer imod dem hvor længe? De kan ikke slippe for Straf. |
6. | Thi den er et Værk af Israel, en Håndværker lavede den; den er ikke Gud. Nej, til Splinter skal Samarias Kalv blive. |
7. | Thi Vind har de sået, og Storm skal de høste, Sæd uden Spire, der ej giver Mel; og gav den, slugte fremmede Melet. |
8. | Israel er opslugt, blandt Folkene regnes det nu for et Kar uden Værd. |
9. | Thi de er draget til Assur som et enligt strejfende Vildæsel. Efraim tinged med Elskovsgaver. |
10. | Selv om de tinger blandt Folkene, samler jeg dem nu; snart salver de ikke mere konge og Fyrster. |
11. | Thi så mange Altre Efraim har bygget, de er blevet ham Altre til Synd; |
12. | jeg skriver ham mange Love, han regner dem ikke. |
13. | Slagtofre elsker de slagter, elsker Kød og æder; HERREN behager de ej. Han mindes nu deres Skyld og straffer deres Synder. De skal tilbage til Ægypten. |
14. | Israel glemte sin Skaber og byggede Helligdomme, og Juda byggede mange faste Stæder; derfor sender jeg Ild imod hans Byer, og den skal fortære hans Borge. |
← Hosea (8/14) → |