| ← Hosea (5/14) → |
| 1. | Hører dette, I Præster, lyt til du Israels hus, lån Øre, du Kongehus, thi eder gælder Dommen. Thi I blev en Snare for Mizpa, et Garn bredt ud over Tabor, |
| 2. | en dyb Faldgrube i Sjittim; men jeg er en Lænke for alle. |
| 3. | Efraim kender jeg, ej skjult er Israel for mig; thi du har bolet, Efraim, uren er Israel blevet. |
| 4. | Deres Gerninger tillader ikke, at de vender sig til deres Gud; thi Horeånd har de i sig, HERREN kender de ej. |
| 5. | Mod Israel vidner dets Hovmod; Efraim styrter for sin Brøde, med dem skal og Juda styrte. |
| 6. | Da går de med Småkvæg og Hornkvæg hen for at søge HERREN; men ham skal de ikke finde, thi bort fra dem vil han vige. |
| 7. | Troløse var de mod HERREN, thi uægte Børn har de født; nu vil han opsluge dem, Plovmand sammen med Mark. |
| 8. | Lad Hornet gjalde i Gibea, Trompeten i Rama, opløft Råb i Bet-Aven, Benjamin, var dig! |
| 9. | Til Ørk skal Efraim blive på Straffens Dag. Jeg kundgør om Israels Stammer, hvad sikkert skal ske. |
| 10. | Som Folk, der flytter Skel, blev Judas Fyrster, over dem vil jeg øse min Harme som Vand. |
| 11. | Efraim er undertrykt, Retten knust; frivilligt løb han efter Fjenden. |
| 12. | Jeg er som Møl for Efraim, Edder for Judas Hus. |
| 13. | Da Efraim mærked sin Sygdom og Juda mærked sin Byld, gik Efraim hen til Assur, Storkongen sendte han Bud. Men han kan ej give jer Helse, han læger ej eders Byld. |
| 14. | Thi jeg er som en Løve for Efraim, en Løveunge for Judas Hus; jeg, jeg river sønder og går, slæber bort, og ingen redder. |
| 15. | Jeg går til mit sted igen, indtil de bøder for skylden og søger frem for mit Åsyn, søger mig i deres Trængsel. |
| ← Hosea (5/14) → |