← Hebrews (5/13) → |
1. | Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære både Gaver og Slagtofre for Synder, |
2. | som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han også selv er stedt i Skrøbelighed |
3. | og for dens Skyld må frembære Syndoffer, som for Folket således også for sig selv |
4. | Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo også Aron. |
5. | Således har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag," |
6. | som han jo også siger et andet Sted: "Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis," |
7. | han, som i sit Køds Dage med stærkt Råb og Tårer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angst, |
8. | og således, endskønt han var Søn, lærte Lydighed af det, han led, |
9. | og efter at være fuldkommet blev Årsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham, |
10. | idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis. |
11. | Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre. |
12. | Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne sådanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde. |
13. | Thi hver, som får Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd; |
14. | men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som på Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt. |
← Hebrews (5/13) → |