← Genesis (9/50) → |
1. | Derpå velsignede Gud Noa og hans Sønner og sagde til dem: Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden! |
2. | Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Hånd er de givet! |
3. | Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen. |
4. | Dog Kød med Sjælen, det er Blodet, må I ikke spise! |
5. | Men for eders eget Blod kræver jeg Hævn; af ethvert Dyr kræver jeg Hævn for det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn for Menneskenes Liv. |
6. | Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene. |
7. | Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gør eder til Herre over den!" |
8. | Derpå sagde Gud til Noa og hans Sønner: |
9. | "Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter eder |
10. | og med hvert levende Væsen, som er hos eder, Fuglene, Kvæget og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr; |
11. | jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kød udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at ødelægge Jorden!" |
12. | Fremdeles sagde Gud: "Dette er Tegnet på den Pagt, jeg til evige Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende Væsen, som er hos eder: |
13. | Min Bue sætter jeg i Skyen, og den skal være Pagtstegn mellem mig og Jorden! |
14. | Når jeg trækker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig i Skyerne, |
15. | vil jeg komme den Pagt i Hu, som består mellem mig og eder og hvert levende Væsen, det er alt Kød, og Vandet skal ikke mere blive til en Vandflod, som ødelægger alt Kød. |
16. | Når Buen da står i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige Pagt mellem Gud og hvert levende Væsen, det er alt Kød på Jorden." |
17. | Og Gud sagde til Noa: "Det er Tegnet på den Pagt, jeg opretter imellem mig og alt Kød på Jorden!" |
18. | Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader til Kana'an; |
19. | det var Noas tre Sønner, og fra dem stammer hele Jordens Befolkning. |
20. | Noa var Agerdyrker og den første, der plantede en Vingård. |
21. | Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt. |
22. | Da så Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brødre det; |
23. | men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den på deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, så de ikke så deres Faders Blusel. |
24. | Da Noa vågnede af sin Rus og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ved ham, |
25. | sagde han: "Forbandet være Kana'an, Trælles Træl blive han for sine Brødre!" |
26. | Fremdeles sagde han: "Lovet være HERREN, Sems Gud, og Kana'an blive hans Træl! |
27. | Gud skaffe Jafet Plads, at han må bo i Sems Telte; og Kana'an blive hans Træl!" |
28. | Noa levede 350 År efter Vandfloden; |
29. | således blev Noas fulde Levetid 950 År, og derpå døde han. |
← Genesis (9/50) → |