← Ezekiel (19/48) → |
1. | Du menneskesøn istem en klagesang over Israels fyrster og sig: |
2. | Hvor var dog din Moder en Løvinde midt iblandt Løver! Hun hviled blandt unge Løver opfostred Unger. |
3. | En Unge voksede til, en Ungløve blev den; den lærte at røve Rov, Mennesker åd den. |
4. | Da opbød man Folkene mod den, i Grav blev den fanget, de slæbte den bort med Kroge til Ægyptens Land. |
5. | Da hun så, at den var ført bort, at Håbet var bristet, tog hun en anden Unge og gjorde til Løve. |
6. | Den gik imellem Løvinder, en Ungløve blev den, den lærte at røve Rov, Mennesker åd den. |
7. | Den overfaldt Vædre på Græs, var Hjordenes Rædsel Landet og dets Fylde stivned af Angst for dens Brøl. |
8. | Og Folkene lagde Snarer rundt omkring den, over den bredte de Nettet, i Grav blev den fanget. |
9. | De trak den med Kroge i Bur og førte den til Babels Konge, hen til Borgen, at dens Røst ej mer skulde høres på Israels Bjerge. |
10. | Din Moder var en Vinstok i Vingården, plantet ved Vand, frugtbar og rig på Grene ved rigelig Væde. |
11. | En af dens Grene blev til et Herskerspir dens knejsende Vækst skød op imellem Løvet, let at se i sin Højde, med mange Ranker. |
12. | Men, i Vrede blev Vinstokken oprykt, slænget til Jorden, Østenstorm tørred dens Frugt, den reves af, dens stolte Gren blev vissen, Ild åd den op. |
13. | Nu er den plantet i Ørkenen, et tørt og tørstigt Land. |
14. | Ild for ud af dens Gren, fortæred dens Ranker og Frugt: en stolt Gren findes ej på den til Herskerspir. Dette er en Klagesang, og en Klagesang blev det. |
← Ezekiel (19/48) → |