←  Ephesians (2/6)  →

---

1.

Også eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder,

2.

hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsånd, efter hans Vis, som hersker over Luftens Magt, over den Ånd, der nu er virksom i Genstridighedens Børn,

3.

iblandt hvilke også vi fordum alle vandrede i vort Køds Begæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af Natur Vredes Børn ligesom også de andre,

4.

men Gud, som er rig på Barmhjertighed, har for sin store Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os,

5.

også da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med Kristus - af Nåde ere I frelste!

6.

og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus Jesus,

7.

for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Nådes overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus.

8.

Thi af Nåden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven;

9.

ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.

10.

Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.

11.

Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve kaldte Forhud af den såkaldte Omskærelse, der sker i Kødet med Hånden,

12.

at I på den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Håb og uden Gud i Verden.

13.

Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nær til ved Kristi Blod.

14.

Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød Gærdets Skillevæg,

15.

Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred

16.

og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet.

17.

Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og Fred for dem, som vare nær.

18.

Thi ved ham have vi begge i een Ånd Adgang til Faderen.

19.

Så ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk,

20.

opbyggede på Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv,

21.

i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren,

22.

i hvem også I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Ånden.

---

←  Ephesians (2/6)  →