← Amos (6/9) → |
1. | Ve Zions sorgløse mænd og de trygge på Samarias bjerg, I ædle blandt førstegrødefolket, hvem Israels Hus søger til; |
2. | (drag over til Kalne og se, derfra over til det store Hamat og ned til Filisternes Gat: Er de bedre end disse Riger, deres Område større end eders?) |
3. | I, som afviser Ulykkesdagen og bringer Urettens Sæde nær. |
4. | De ligger på Elfenbenslejer, henslængt på deres Bænke; af Hjorden æder de Lam og Kalve fra Fedesti; |
5. | de kvidrer til Harpeklang og opfinder Strengeleg som David; |
6. | de drikker Vinen af Kander og salver sig med ypperste Olie, men sørger ej over Josefs Skade. |
7. | Derfor skal de nu føres bort forrest i landflygtiges Flok. Dagdrivernes Skrål får Ende, lyder det fra HERREN, Hærskarers Gud. |
8. | Den Herre HERREN svor ved sig selv: Afsky har jeg for Jakobs Hovmod, hans Borge vækker mit Had; jeg prisgiver Byen og dens fylde. |
9. | Og er der end hele ti Mænd i eet Hus de skal dog dø. |
10. | Og levnes der een, så trækkes han frem af sin Slægtning og den, som røer når Ligene hentes af Huse. Og han siger til ham inderst i Huset: "Er der flere hos dig?" Hin svarer: "Ingen!" Da siger han: "Tys!" Thi HERRENs Navn tør de ikke nævne. |
11. | Thi HERREN, se, han byder og slår det store Hus i Stykker, det lille Hus i Splinter. |
12. | Løber mon Heste på Klipper, pløjes mon Havet med Okser? Men I vender Retten til Gift og Retfærds Frugt til Malurt; |
13. | I glæder jer over Lodebar og siger: "Mon ikke det var ved vor Styrke, vi tog Karnajim? |
14. | Thi se, jeg rejser et Folk imod eder, Israels Hus, lyder det fra HERREN, Hærskarers Gud; Trængsel bringer det eder fra Egnen ved Hamat til Arababækken. |
← Amos (6/9) → |