| ← Amos (5/9) → |
| 1. | Hør dette Ord, en klagesang, som jeg istemmer over eder, Israels Hus: |
| 2. | Hun er faldet og rejser sig ikke, Israels Jomfru, henstrakt på sin Jord, og ingen rejser hende op. |
| 3. | Thi så siger den Herre HERREN: Den By, som går i Leding med tusind, får hundred tilbage, og den som går i Leding med hundred, får ti tilbage i Israels Hus. |
| 4. | Thi så siger HERREN til Israels Hus: Søg mig, så skal I leve! |
| 5. | Søg ikke til Betel, gå ikke til Gilgal, drag ikke til Beersjeba! Thi Gilgal skal blive landflygtig, og Betel skal blive til intet. |
| 6. | Søg HERREN, så skal I leve, at ikke en Lue slår ud, en ædende Ild mod Josefs Hus, og Betel har ingen, som slukker. |
| 7. | Ve dem, som gør Ret til Malurt og kaster Retfærd i Støvet! |
| 8. | Syvstjernens og Orions Skaber, han, som vender Mulm til Morgen og gør Dag til Nattemørke, som kalder ad Havets Vande og gyder dem ud over Jorden, HERREN er hans Navn! |
| 9. | Han lader Ødelæggelse bryde ind over Borge, Ødelæggelse komme over Fæstninger. |
| 10. | De hader Rettens Talsmand i Porten og afskyr den, som taler sandt. |
| 11. | Derfor, da I træder på den ringe og tager Afgift af hans Korn, skal I vel bygge Kvaderstenshuse, men ikke bo den; I skal vel plante yndige Vingårde, men Vinen skal I ikke drikke. |
| 12. | Jeg ved, eders Overtrædelser er mange og uden Tal eders Synder, I Rettens Fjender, som tager mod Bøde og bortviser fattige i Porten. |
| 13. | Derfor tier den kloge i denne Tid, thi det er onde Tider. |
| 14. | Søg det gode, ej det onde, for at I må leve og Hærskarers Gud, må være med eder, som I siger, han er. |
| 15. | Had det onde og elsk det gode, hold Retten i Hævd i Porten! Måske vil da HERREN, Hærskarers Gud, være nådig mod Josefs Rest. |
| 16. | Derfor, så siger HERREN, Herren, Hærskarers Gud: På alle Torve skal klages, i alle Gader råbes: "Ve! Ve!" Bonden kalder til Sorg, til Ligklage Klagemænd; |
| 17. | i hver en Vingård skal klages, når jeg drager igennem din Midte, siger HERREN. |
| 18. | Ve eder, som længes efter HERRENs Dag,! Hvad vil I med HERRENs Dag? Mørke er den, ej Lys. |
| 19. | Da går det, som når en Mand flyr for en Løve og møder en Bjørn og, når han tyr ind i Huset og støtter sin Hånd til Væggen, bides af en Slange. |
| 20. | Ja, HERRENs Dag er Mørke, ej Lys, Bælgmørke uden Solskin. |
| 21. | Jeg hader, forsmår eders Fester, er led ved eders festlige Samlinger, |
| 22. | om også I bringer mig Brændofre. Eders Afgrødeofre behager mig ej, eders Fedekvægs-Takofre ser jeg ej til. |
| 23. | Spar mig dog for eders larmende Sang, eders Harpeklang hører jeg ikke. |
| 24. | Nej, Ret skal vælde frem som Vand og Retfærd som svulmende Bæk. |
| 25. | Bragte I mig Slagtoffer og Afgrødeoffer de fyrretyve Ørkenår, Israels Hus? |
| 26. | Så skal I da bære Sakkut, eders Konge, og Kevan, eders Gudestjerne, Billeder, som I har lavet eder. |
| 27. | I Landflygtighed jager jeg eder hinsides Damaskus, siger HERREN; Hærskarers Gud er hans Navn. |
| ← Amos (5/9) → |