← 1Kings (4/22) → |
1. | Kong Salomo var Konge over hele Israel |
2. | Hans øverste Embedsmænd var følgende: Azarja, Zadoks Søn, var Ypperstepræst; |
3. | Elihoref og Ahija, Sjisjas Sønner, var Statsskrivere; Josjafat, Ahiluds Søn, var Kansler; |
4. | Benaja, Jojadas Søn, stod i Spidsen for Hæren; Zadok og Ebjatar var Præster; |
5. | Azarja, Natans Søn, var Overfoged; Præsten Zabud, Natans Søn, var Kongens Ven; |
6. | Ahisjar var Slotshøvedsmand; Adoniram, Abdas Søn, havde Tilsyn med Hoveriarbejdet. |
7. | Fremdeles havde Salomno tolv Fogeder over hele Israel, som skulde sørge for Kongens og Hoffets Underhold, hver af dem en Måned om Året. |
8. | Deres Navne var: Hurs Søn i Efraims Bjerge; |
9. | Dekers Søn i Makaz-Sja'albim, Bet-Sjemesj og Elon indtil Bet-Hanan; |
10. | Heseds Søn i Arubbot; han havde Soko og hele Hefers Land; |
11. | Abinadabs Søn havde hele Dors Højland; han var gift med Salomos Datter Tafat; |
12. | Ba'ana, Ahiluds Søn, havde Ta'anak, Megiddo og hele Bet- Sjean op til Zaretan, neden for Jizre'el fra Bet-Sjean til Abel-Mehola ud over Jokmeam; |
13. | Gebers Søn i Ramot i Gilead; han havde Manasses Søn Ja'irs Teltbyer i Gilead, og han havde Argoblandet i Basan, tresindstyve store Byer med Mure og Kobberportstænger; |
14. | Ahinadab, Iddos Søn, havde Mahanajim; |
15. | Ahima'az i Naftali; han var ligeledes gift med en Datter af Salomo, Basemat; |
16. | Ba'ana, Husjajs Søn, i Aser og Bealot; |
17. | Josjafat, Paruas Søn, i Issakar; |
18. | Sjim'i, Elas Søn, i Benjamin; |
19. | Geber, Uris Søn, i Gads Land, det Land, der havde tilhørt Amoriiterkongen Sihon og Kong Og af Basan; der var kun een Foged i det Land. |
20. | Juda og Israel var talrige, så talrige som Sandet ved Havet, og de spiste og drak og var glade. |
21. | Og Salomo herskede over alle Rigerne fra Floden til Filisternes Land og Ægyptens Grænse og de bragte Gaver og tjente Salomo, så længe han levede. |
22. | Salomos daglige Bebov af Levnedsmidler var tredive Kor fint Hvedemel og tresindstyve Kor almindeligt Mel, |
23. | ti Stykker Fedekvæg, tyve Stykker Græskvæg og hundrede Stykker Småkvæg foruden Hjorte, Gazeller, Antiloper og fede Gæs. |
24. | Thi han herskede over hele Landet hinsides Floden, fra Tifsa til Gaza, over alle Kongerne hinsides Floden, og han håvde Fred rundt om til alle Sider; |
25. | og Juda og Israel boede trygt, så længe Salomo levede, hver Mand under sin Vinstok og sit Figentræ, fra ban til Be'ersjeba. |
26. | Og Salomo havde 40 000 Spand Heste til sit Vognhold og 12 000 Ryttere. |
27. | Og de nævnte Fogeder sørgede for Underhold til Kong Salomo og alle, der havde Adgang til hans Bord, hver i sin Måned, og de lod det ikke skorte på noget; |
28. | og Byggen og Strået til Hestene og Forspandene bragte de til det Sted, hvor han var, efter som Turen kom til hver enkelt. |
29. | Gud skænkede Salomo Visdom og Kløgt i såre rigt Mål og en omfattende Forstand, som Sandet ved Havets Bred, |
30. | så at Salomos Visdom var større end alle Østerlændingenes og alle Ægypternes Visdom. |
31. | Han var visere end alle andre, ja visere end Ezraiten Etan og visere end Heman, Kalkol og Darda, Mabols Sønner, og hans Ry nåede ud til alle Folkeslag rundt om. |
32. | Han fremsagde 3000 Tanke sprog, og Tallet på hans Sange var 1 005" |
33. | Han talte om Træerne lige fra Cederen på Libanon til Ysopen, der vokser frem af Muren; og han talte om Dyrene, Fuglene, Krybdyrene og Fiskene. |
34. | Fra alle Folkeslag kom man for at lytte til Salomos Visdom, fra alle Jordens Konger, der hørte om hans Visdom. |
← 1Kings (4/22) → |