← 1Corinthians (11/16) → |
1. | Vorder mine Efterfølgere, ligesom også jeg er Kristi! |
2. | Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, således som jeg har overleveret eder dem. |
3. | Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved. |
4. | Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved. |
5. | Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget. |
6. | Thi når en Kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også klippe sit Hår af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig! |
7. | Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære. |
8. | Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand. |
9. | Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld. |
10. | Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn på Hovedet for Englenes Skyld. |
11. | Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren. |
12. | Thi ligesom Kvinden er af Manden, således er også Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud. |
13. | Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved? |
14. | Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langt Hår, er det ham en Vanære, |
15. | men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi det lange Hår er givet hende som et Slør. |
16. | Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådan Skik, og Guds Menigheder ej heller. |
17. | Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre. |
18. | For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det. |
19. | Thi der må endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive åbenbare iblandt eder. |
20. | Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver. |
21. | Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig. |
22. | Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke. |
23. | Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog Brød, |
24. | takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!" |
25. | Ligeså tog han og,så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!" |
26. | Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer. |
27. | Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod. |
28. | Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet og drikke af Kalken! |
29. | Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, når han ikke agter på Legenet. |
30. | Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen. |
31. | Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte. |
32. | Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden. |
33. | Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på hverandre! |
34. | Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jeg kommer. |
← 1Corinthians (11/16) → |