← 1Chronicles (15/29) → |
1. | Siden byggede han sig Huse i Davidsbyen og beredte Guds Ark et Sted, idet han rejste den et Telt |
2. | Ved den Lejlighed sagde David: "Ingen andre end Leviterne må bære Guds Ark, thi dem har HERREN udvalgt til at bære Guds Ark og til at gøre Tjeneste for ham til evig Tid." |
3. | Og David samlede hele Israel i Jerusalem for at føre HERRENs Ark op til det Sted, han havde beredt den. |
4. | Og David samlede Arons Sønner og Leviterne: |
5. | Af Kehatiterne Øversten Uriel og hans Brødre, 120; |
6. | af Merariterne Øversten Asaja og hans Brødre, 220; |
7. | af Gersoniterne Øversten Joel og hans Brødre, 130; |
8. | af Elizafans Sønner Øversten Sjemaja og hans Brødre, 200; |
9. | af Hebrons Sønner Øversten Eliel og hans Brødre, 80; |
10. | af Uzziels Sønner Øversten Amminadab og hans Brødre, 112. |
11. | Så lod David Præsterne Zadok og Ebjatar og Leviterne Uriel, Asaja, Joel, Sjemaja, Eliel og Amminadab kalde |
12. | og sagde til dem: "I er Overhoveder for Leviternes Fædrenehuse; helliger eder tillige med eders Brødre og før HERRENs, Israels Guds, Ark op til det Sted, jeg har beredt den; |
13. | det var jo, fordi I ikke var med første Gang, at HERREN vor Gud tilføjede os et Brud; thi vi søgte ham ikke på rette Måde." |
14. | Så helligede Præsferne og Leviterne sig for at føre HERRENs, Israels Guds, Ark op; |
15. | og Levis Sønner løftede med Bærestængerne Guds Ark op på Skuldrene, som Moses havde påbudt efter HERRENS Ord. |
16. | Fremdeles bød David Leviternes Øverster at lade deres Brødre Sangerne stille sig op med Musikinstrumenter, Harper, Citre og Cymbler og lade høje Jubeltoner klinge. |
17. | Så lod Leviterne Heman, Joels Søn, og af hans Brødre Asaf, Berekjas Søn, og af deres Brødre Merariterne Etan, Husjajas Søn, stille sig op |
18. | og ved Siden af dem deres Brødre af anden Rang Zekarja, Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Benaja, Ma'aseja, Mattitja, Elipelehu og Miknejahu og Dørvogterne Obed-Edom og Je'iel; |
19. | Sangerne Heman, Asaf og Etan skulde spille på Kobbercymbler, |
20. | Zekarja, Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Ma'aseja og Benaja på Harper al-alamot; |
21. | Mattitja, Elipelehu, Miknejahu, Obed-Edom og Je'iel skulde lede Sangen med Citre al-hassjeminit; |
22. | Konanja, Leviternes Øverste over dem, der bar, skulde lede disse, da han forstod sig derpå; |
23. | Berekja og Elkana skulde være Dørvogtere ved Arken; |
24. | Præsterne Sjebanja, Josjafat, Netan'el, Amasaj, Zekarja, Benaja og Eliezer skulde blæse i Trompeterne foran Guds Ark; og Obed-Edom og Jehija skulde være Dørvogtere ved Arken. |
25. | Derpå drog David, Israels Ældste og Tusindførerne hen for under Festglæde at lade HERRENs Pagts Ark bringe op fra Obed-Edoms Hus, |
26. | og da Gud hjalp Leviterne, der har HERRENs Pagts Ark, ofrede man syv Tyre og syv Vædre. |
27. | David har en fin linned Kappe, ligeledes alle Leviterne, der har Arken, og Sangerne og Konanja, som ledede dem, der bar. Og David var iført en linned Efod. |
28. | Og hele Israel bragte HERRENs Pagts Ark op under Festjubel og til Hornets, Trompeternes og Cymblernes Klang, under Harpe- og Citerspil. |
29. | Men da HERRENs Pagts Ark kom til Davidsbyen, så Sauls Datter Mikal ud af Vinduet, og da hun så Kong David springe og danse, ringeagtede hun ham i sit Hjerte. |
← 1Chronicles (15/29) → |