← Psalms (120/150) → |
1. | En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig. |
2. | Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge! |
3. | Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge? |
4. | Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken*. / {* d.e. fordervende og smertefulle straffer.} |
5. | Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt*! / {* d.e. iblandt mennesker som ligner de stridslystne og rovgjerrige folkeslag Mesek og Kedar.} |
6. | Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred. |
7. | Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig. |
← Psalms (120/150) → |