| ← Psalms (64/150) → |
| 1. | (Til sangmesteren. En salme af David.) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende; |
| 2. | skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob. |
| 3. | der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen |
| 4. | for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset. |
| 5. | Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?" |
| 6. | De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt. |
| 7. | Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat; |
| 8. | han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet; |
| 9. | alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming; |
| 10. | de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe! |
| ← Psalms (64/150) → |